Ny tilbygning - HHX
logo
Jakob Jeldtoft Jakobsen
Fra HHX-elev til jurist

"Mit navn er Jakob Jeldtoft Jakobsen, og jeg er lige blevet færdig som cand.jur. i sommer. Men tilbage til det med min gymnasietid...

Lige efter sidste eksamen på den internationale studieretning for nogle år siden søgte jeg ind på bacheloruddannelsen i jura ved Aarhus Universitet. Hvor nogle har svært ved at finde ud af, hvad de vil studere, var jeg meget tidligt klar over, hvad det skulle være. Det skulle være jura. 

Ved siden af mit jurastudium arbejdede jeg i politiets anklagemyndighed, hvor man fører straffesager. Så tilværelsen som studerende blev økonomisk lidt behageligere, samtidig med at jeg fik værdifuld erhvervserfaring.

Jeg husker de tre år på Handelsgymnasiet som en rigtig dejlig og spændende tid, der desværre gik alt for hurtigt! De tre år bød blandt andet på et fremragende studiemiljø, hvor jeg var så privilegeret at havne i en god klasse, som var særdeles dynamisk. Den internationale linje, som jeg valgte, indeholdt også en række udvekslingsrejser, som var et frisk supplement til den almindelige skolegang.

Hele ideen med at vælge Handelsgymnasiet fremfor andre ungdomsuddannelser var, at jeg kunne tilegne mig viden og kompetencer, som jeg kunne bruge i fremtiden. I dag kan jeg stadig med fordel trække på de kompetencer, jeg fik i løbet af de tre år på Handelsgymnasiet og årene på min videreuddannelse.

Jeg er overbevist om, at samspillet mellem den bredt sammensatte lærerstab og muligheden for faglig sparring med ens klassekammerater har spillet en vigtig rolle i udviklingen af mine faglige og personlige kompetencer - set over hele uddannelsen.

Det var en udviklingsproces fra elev til studerende, hvor jeg fik gode minder og venner for livet med i bagagen!

Det sjove er, at jeg netop er blevet ansat som underviser på Handelsgymnasiet, hvor jeg selv gik og nu skal til at undervise elever i erhvervsret. - Det glæder jeg mig rigtig meget til." 

Sidste skoledag

Skive College
Arvikavej 2B
DK-7800 Skive
T: +45 99 14 14 14



CVR. 37 27 33 17
EAN 5798000556997
facebook
twitter
youtube
youtube
findvejtil
© Skive College 2014 - Alle rettigheder forbeholdes
www.fs2.dk
m
l
s