Du er her: Om skolen Seneste nytUdskriv siden

 

23.06.10 - Nyt legat fremmer innovation


Legatet "Innovativ Business", som er oprettet med midler fra den nu nedlagte Handelsskolernes Merkonomfond, støtter merkantile uddannelsesformål med innovative og udviklingsmæssige perspektiver.

 

Elever, studerende, lærere og skolen  kan søge
Legatet kan belønne særlig fremragende indsats blandt elever, studerende og lærere på handelsskoler og erhvervsakademier. Også den enkelte udannelsesinstitution, som på særlig vis har udmærket sig ved innovative initiativer eller udviklingsmæssig virksomhed, kan modtage legatet.

Legat-emner og størrelse 
Emner til modtagelse af legatet indkaldes om nogle uger, og de første portioner vil blive uddelt i november måned. Legaterne uddeles i portioner à 15.000 – 30.000 kr.

Mere info om kort tid
Mere information om legatet, ansøgningsfrist osv. kommer i løbet af nogle uger.

 

03.05.10 - Studieservice 

 
Sådan kommer Skive Handelsskoles nye hovedbygning til at hedde fremover.
 
Skolen er midt i en gennemgribende renovering. Vi er allerede så langt, at vi har taget de første nyrenoverede og teknisk opdaterede undervisningslokaler i brug, og andre lokaler er midt i at blive renoveret.
 

Næste fase er hovedbygningen, hvor lærerværelset for Handelsgymnasiet og lærerværelset for Grunduddannelsen kommer til at bo dør om dør. I samme bygning vil I også kunne finde administrationen, it-driftafdelingen og biblioteket foruden ledelsen.

Navnet Studieservice blev fundet efter en konkurrence blandt alle skolens ansatte. Der var 32 forslag, og vinderen af konkurrencen blev Jonna Seindal.