|
|
|

30.5.2010
Introaften på Handelsgymnasiet
Torsdag aften den 27. maj var de kommende 1.g'ere til Handelsgymnasiet samlet i Skive Handelsskoles kantine. Der er optaget 132 elever og en meget stor del af dem og deres forældre var samlet.
I forbindelse med introaftenen viste uddannelseschef Henrik Neve en power point. Se power pointen fra aftenen.
|
|
 20.05.10
Sidste skoledag
Torsdag den 20. maj havde 3 års eleverne sidste skoledag. Alle var klædt ud og havde virkelig været opfindsomme. Eleverne startede med rundstykker sammen med lærerne i kantinen. Herefter blev der delt karameller ud med rund hånd til 1. og 2. års eleverne. Og så var der kåringer. De fleste virkede glade for deres titler, specielt skal nævnes, at Knud Nielsen blev kåret til Året Lærer. Så var der underholdning: "DAGENS KVINDE" - og et "glimt" fra lærerværelset. Efter denne super gode underholdning gik alle elever og lærere udenfor og her var der også forskellige aktiviteter. Bagefter var der en afslutningsøl, og så skulle de unge mennesker videre... Til aften mødtes eleverne i Bowl'n'Fun og næste morgen kl. 05.30 mødte Henrik Neve op med eksamensplanen.
|
|
 26.03.10
Gallafest 2010
Den 13. marts 2010 blev der afholdt gallafest på Handelsgymnasiet.Det var en forrygende fest med flotte kjoler, jakkesæt, lancier og kåringer af årets par, årets dronning og årets gentleman.
Læs Anders Tangs (3øma) beskrivelse af festen og se billeder fra aftenen.
|
|
 17.03.10
Besøg af Auschwitz-overlevende på Skive Handelsgymnasium
Den 11. marts var 3.årseleverne og 1. årsholdet i fransk samt nogle af lærerne til en fællestime i auditoriet, som de nok ikke vil glemme. Den 85-årige Arlette Andersen fortalte om sine 1½ år i udryddelseslejren Auschwitz under 2. Verdenskrig.
Arlette er oprindeligt pariser, men giftede sig med en dansker og har boet i Danmark i mange år, hvor hun har undervist i fransk på Fredericia Gymnasium.
Arlettes familie flyttede i begyndelsen af krigen fra Paris til den såkaldte ”zone libre” – den sydlige del af Frankrig, som ikke var besat af tyskerne. Men i november 1942 blev hele Frankrig besat, og den 19-årige Arlette blev i januar l943 - sammen med mange andre jøder - arresteret på universitetet i Clermont-Ferrand.
Arlette fortalte levende og i konkrete detaljer, hvad der derefter skete. Som tilhører mærkede man tydeligt, at hun stadig så det hele tydeligt for sig.
Hun blev bragt til nazisternes udryddelseslejr Auschwitz et øde sted i Polen. Hun kendte ingen af de andre fanger bortset fra en veninde, som hun holdt sammen med hele tiden. Dette – mente hun selv – betød meget for, at hun overlevede, fordi hun ikke var alene imellem mennesker af alle mulige nationaliteter, som ikke forstod hinanden.
Alle lyttede koncentreret til Arlettes beretninger, og bagefter var der mange spørgsmål.
Da Arlette havde erfaret fra tidligere foredrag, at der var nogle, der ikke havde mod til at stille spørgsmål foran en fuld sal, opfordrede hun tilhørerne til at komme efter hendes foredrag og se hendes jødestjerne og det nummer, nazisterne havde tatoveret på hendes arm. Så kunne de samtidig stille hende spørgsmål under færre øjne. Denne opfordring var der mange, der fulgte.
Arlette sagde selv, at selv om hun ikke havde kunnet lide at tale om den periode i hendes liv, følte hun på et tidspunkt, at det var nødvendigt. Det kan man kun være enig med hende i. Og sine erfaringer formidler hun videre, så ingen er uberørt deraf. Tak til Arlette!
Se flere billeder fra besøget.
|
|
 07.03.10
Brobygning på Handelsgymnasiet
I forbindelse med, at eleverne i folkeskolen skal vælge, hvilken ungdomsuddannelse, de vil gå på efter folkeskolen, går de i brobygning på skolerne rundt om i Skive.
I disse uger har vi på Handelsgymnasiet besøg af 8. klasseselever. Godt 50 % af alle 8-klasseelever i Skive har været eller kommer i brobygning på Skive Handelsskole.
Handelsgymnasiet forsøger at give dem indsigt i, hvad det vil sige at gå på skolen. Dels ved at de fysisk færdes rundt på skolen nogle dage. Dels ved at de oplever en række fag, fx psykologi, multimedie, matematik, engelsk, dansk, fransk, innovation, afsætning, international økonomi, virksomhedsøkonomi og samfundsfag.
På billederne ses elever fra Resen skole, Balling skole, Brårup skole og Vestfjendsskolen.

|
|
07.03.10
DIO
Foredragsrækken i forbindelse med dette års DIO er nu slut. Eleverne har ud over at høre en række foredrag, læst diverse, været i gruppearbejde, lavet individuelt arbejde og ført samtaler med lærerne, og nu er de klar til at vælge emne under overskriften: ”FN’s 2015-mål”. Senere skal der afleveres en rapport, som eleverne skal eksamineres i.
I forbindelse med DIO holdt Skive Handelsskoles egen ”husbibliotekar”, Charlotte Rosenvinge, oplæg for 3. g’erne om søgning af kilder og kildekritik.

|
|
 28.02.10
DIO-foredrag professor om udvikling i Danmark
Professor Christian Kock, HIH, Århus Universitet, holdt onsdag den 10. februar 2010 foredrag fore hele 3. årgang på Skive Handelsgymnasium.
Foredraget handlede om miljøvenlig og bæredygtig udvikling i Danmark og resten af verden. I foredraget kom han ind på følgende hovedpunkter:
- Grøn forretnings- og samfundsudvikling
- To versioner af grøn udvikling
- Megatrends på miljøområdet
- Det danske samfunds aktuelle styrkeposition inden for miljø og bæredygtig produktion
- Fremtiden for brændselsceller og Dantherm Power
Foredraget blev holdt med udgangspunkt i en flot powerpoint-præsentation, som blev udleveret til årgangen efterfølgende.
|
|
19.02.10
Forældremøder for 2. årgang
Tirsdag den 23. februar afholdes der forældremøder med mulighed for lærerkonsultationer for hele 2. årgang på Handelsgymnasiet. Programmet er som følger:
17.30-19.00: mulighed for lærerkonsultationer
19.00-19.30: klassemøder for de enkelte klasser
19.30-21.00: mulighed for lærerkonsultationer
|
|
 19.02.10
DM-håndbold for handelsskoler 2010
Traditionen tro har vi haft 22 friske spillere med til et godt DM i Frederikshavn fra mandag den 8. til onsdag den 10. februar.
Drengene fightede rigtig godt og kom i Herre Elite A-spillet, hvor de spillede 18-18 med Viborg onsdag morgen, og så måtte kampen afgøres i straffekastkonkurrence. Desværre trak vi det korteste strå. Men der kæmpet rigtig godt.
Pigerne kom i Dame B-slutspillet, hvor de vandt første kamp 9-7 over Århus, Viby. I næste kamp blev der fightet godt, men desværre tabte vi 13-16 til Frederikshavn.
Allerede nu ser vi frem til næste år, hvor der vi igen vil drage af sted med friske unge mennesker til en god begivenhed.
|
|
 04.02.10
DIO-foredrag om Dantherm og brændselsceller
Per Albæk, administrerende direktør for Dantherm Power, holdt onsdag den 3. februar 2010 foredrag fore hele 3. årgang på Skive Handelsgymnasium.
Foredraget handlede om Dantherm-koncernen med fokus på Dantherm Power. Per Albæk kom ind på følgende hovedpunkter:
- Opbygningen af koncernen
- Kort om historien i Dantherm Power
- Brændselscellers funktion
- Brændselscellers anvendelse
- Fremtiden for brændselsceller og Dantherm Power
Foredraget blev holdt med udgangspunkt i en flot powerpoint-præsentation.
Se flere billeder fra foredraget.
|
|
 26.01.10
DIO-foredrag om klimapolitikkens historie
Skive Handelsgymnasiums underviser i samtidshistorie Flemming Pedersen holdt onsdag den 27. januar foredrag for hele 3. årgang.
Foredraget handlede om klimapolitikkens historie. Foredraget faldt i to hoveddele:
- Global klimapolitik
- National klimapolitik
Foredraget blev holdt på baggrund af overheads samt Flemming Pedersens noter, som var sendt til eleverne via Lectio.
Se flere billeder fra foredraget.
|
|
 25.01.10
Overraskende gæstevisit af Steen Gade
I sidste uge fik 1. g’erne i 1øma overraskende gæstevisit af folketingsmedlem Steen Gade, SF.
Steen Gade var på skolen for at holde foredrag for hele 3. årgang og havde tid i overskud, før flyveren returnerede til København. Derfor hørte 1øma i 5. og 6. lektion om Steen Gades liv som politiker. Der var masser af friske spørgsmål, og elevernes interesse rakte lige fra, hvilken løn en folketingspolitiker får til fornyelse af FN-systemet.
|
|
 24.01.10
DIO-foredrag om COP15
Folketingsmedlem for Socialistisk Folkeparti Steen Gade var onsdag den 20. januar 2010 på besøg på Skive Handelsskole.
Foredraget handlede om:
- COP15 og Gades oplevelser til konferencen
- Forholdet mellem rige og fattige lande
- Den nye verdensorden
- Fremtiden for FN
Foredraget blev holdt med kridt og tavle og var krydret med personlige anekdoter, f.eks. hvordan Steen Gades gymnasieklasse i Thisted i 1962 fik udsat en dansk stil pga. Cuba-krisen.
|
|
24.01.10
Skolerenovering
Renoveringen af klasselokaler er nu kommet godt i gang. På billedet ser man lokale 26, som 1ina har haft som stamlokale i første halvdel af skoleåret.
Læs mere om renoveringen af skolen.

|
|
 14.01.10
DIO-foredrag om Congo
DIO står for Det Internationale Område og er et eksamensforløb i 3.g på Handelsgymnasiet. På Skive Handelsskole arbejder vi ud fra FN’s 2015 mål. Undervisningen foregår hver onsdag i uge 1-8, altså sidste semester af uddannelsen.
En centralt del af undervisningen i DIO-forløbet er foredrag/forelæsninger.
Første forelæsning blev holdt den 13. januar af major Claus V. Mikkelsen, som bl.a. har været udsendt godt 2 år til DR Congo for FN.
Foredraget handlede om:
- FN-systemet
- DR Congo og FN i DR Congo og personlige oplevelser i landet
- Arbejdet for FN
- Valget i FN 2006
Hele foredraget var krydret med masser af sigende billeder fra landet.
Se billeder fra foredraget.
|
|
14.01.10
Åbent hus på Handelsgymnasiet den 30. januar
Lørdag den 30. januar er der åbent hus på Handelsgymnasiet fra kl. 10-14. Arangementet holdes i samarbejde med Teknisk Gymnasium i Skive, der holder åbent hus i samme tidsrum. Man kan altså nå begge uddannelser på samme dag.
Kom og oplev vores aktive studiemiljø - og hør vores elever, lærere og studievejledere fortælle om en spændende hverdag.
Kl. 10 og kl. 12 er der fælles info om Handelsgymnasiet.
Se annoncen om arrangementet.
I forbindelse med arrangementet er der også udsendt spots i biografen.
Se spot 1.
Se spot 2.
|
|
 2.12.09
Debat om unges trafiksikkerhed – en stærk oplevelse
Skive Handelsskole gennemførte 2. december et debatarrangement for alle sine elever i samarbejde med foreningen ”Unge trafikdræbte” og Skive kommune om trafiksikkerhed den 2. december kl. 9.45 på skolen.
Det var foreningen ”Unge Trafikdræbte”, der stod for arrangementet. Foreningen blev stiftet i år 2000 på baggrund af en række tragiske færdselsuheld blandt helt unge mennesker i Ejby på Fyn. Her blev ikke mindre en | |